En ægtepagt med særeje kan give økonomisk tryghed og sikre den ønskede deling af formue og gæld i familien ved dødsfald eller separation.
De fleste ægtepar har formuefællesskab fordi det er udgangspunktet i loven. Det betyder, at ægteparret skal dele den samlede formue, hvis de bliver separeret eller skilt.

Ved dødsfald fordeles deres fælles formue mellem den efterladte ægtefælle og afdødes arvinger. Fordelingen afhænger af om der er oprettet et testamente, eller om det er arvelovens regler, som man følger.

Med en skilsmisseprocent tæt på  50% er mange familier i dag sammensatte af dine, mine og vores børn, hvor arveforholdene bliver mere komplicerede ved dødsfald i familien. Et ægtepar kan have mange grunde til at oprette et særeje i en ægtepagt, hvor de kan opnå den ønskede deling af formuen ved separation eller dødsfald.

Der er mange muligheder, hvis man vil oprette et særeje. Udgangspunktet er, at der er 3 former for særeje:

• Skilsmissesæreje, som kun gælder ved skilsmisse – bruges meget sjældent, da man opnår en bedre løsning ved brug af de andre to former
• Fuldstændigt særeje – et særeje som både gælder ved skilsmisse og ved død.
• Kombinationssæreje, som er en kombination af skilsmissesæreje med fuldstændigt særeje.

Man kan bestemme særeje over:

• Over alt hvad man ejer
• Over en bestemt genstand – ex. sommerhus
• En brøkdel af ens formue eller en brøkdel af en bestemt genstand ex. 1/3 af et hus
• Over hvad man erhverver ved ex. arv eller gave

Man kan også bestemme særeje over en sum på fx. 200.000 af den samlede formue eller en sum relateret til en bestemt genstand ex. kr. 200.000 af et hus.
Man kan også bestemme sumdeling – altså at man har særeje på alt andet end en sum, som i stedet er delingsformue. Fx. kr. 200.000 er delingsformue og dermed indgå i.