Persondatapolitik

Formål og grundlag

For at vi kan varetage opgaven som juridisk rådgiver, modtager og indhenter vi forskellige dokumenter og oplysninger fra vores klienter.

Vi behandler kun de personoplysninger, som er nødvendige, for at vi kan levere den aftalte juridiske rådgivning.

Dette kan være almindelige personoplysninger som eksempelvis navn og kontaktinformation, men også CPR-numre og eventuelt CVR-numre, helbreds- og fagforeningsforhold, strafbare forhold, arbejdsgivere eller oplysninger fra SKAT og andre offentlige myndigheder.

Vi behandler disse oplysninger afhængig af opgavens og oplysningens karakter med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, c eller f, artikel 9, stk. 2, litra f eller databeskyttelseslovens § 8, stk. 3. Når vi behandler CPR-numre sker det med hjemmel i databeskyttelseslovens § 11.

I sager, som omfattes af hvidvaskloven, indhenter vi identitetsoplysninger m.v. på vores klienter med det formål at opfylde denne lovs krav.

Dataansvarlig

Legal Group Denmark, Vandtårnsvej 62A 2860 Søborg, CVR: 44683334 er dataansvarlig for de oplysninger, som modtages til brug for vores rådgivning af vores klienter.

Hvis du har spørgsmål om vores behandling af dine persondata, kan du kontakte os herom på telefon 69 16 51 65 eller info@legalgroupdenmark.com.

Videregivelse af personoplysninger

Vi videregiver ikke personoplysninger til nogen tredjepart, medmindre det er nødvendigt for at vi kan varetage klientens interesser. De typiske modtagerne vil være myndigheder og modparten i en sag. Disse parter må også forventes at overholde lovgivningen om personoplysninger.

Vi overfører sædvanligvis ikke personoplysninger til lande udenfor EU/EØS. Hvis dette måtte finde sted, sker det under iagttagelse af de nødvendige sikkerhedsgarantier som krævet efter den gældende databeskyttelseslovgivning.

Vi videregiver ikke personoplysninger til nogen tredjepart med henblik på markedsføring eller lignende formål.

Opbevaring og sletning

Vi opbevarer personoplysninger så længe, som aftaleforholdet mellem Legal Group Denmark og klienten eksisterer. Derefter opbevarer vi oplysningerne afhængig af de konkrete oplysninger, for at varetage vores forpligtigelser i henhold til de gældende forældelsesregler. Opbevaringen vil herefter kunne ske i indtil 10 år efter sagens afslutning.

I de sager, som er omfattet af hvidvaskloven, opbevares personoplysningerne efter gældende regler.

Dine rettigheder

Som den registrerede har du en række rettigheder, som vi til enhver tid skal sikre opfyldelse af. Du har ret til at anmode os om følgende:

  • At få information om de personoplysninger, som Legal Group Denmark opbevare og behandler om dig
  • At få urigtige oplysninger om dig berigtiget
  • At få behandlingen af dine personoplysninger begrænset/ændret i visse tilfælde
  • At modtage en kopi af dine personoplysninger i struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbar format, og til at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Du kan indgive klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.