Foreningsret

En forening er en sammenslutning af personer med et fælles formål. Den øverste myndighed vil i reglen være en generalforsamling, hvor alle medlemmer kan deltage og stemme.

Retten til fri foreningsdannelse er sikret ved Grundloven. Som udgangspunkt bestemmer du selv, om du vil være medlem af en forening, men f.eks. i grundejerforeninger og ejerforeninger i ejerlejlighedsejendomme er der medlemspligt.

Legal Group Denmark kan rådgive om de særlige regler, der gælder oprettelse, registrering og drift af foreninger i Danmark, og hjælpe med at udvikle og omlægge aktiviteter og rådgive om foreningsorganisation og -økonomi.

VEDTÆGTERNE BESTEMMER

Foreningsretlige regler tager afsæt i almindelig praksis i danske foreninger. I den enkelte forening er der aftalefrihed, hvilket betyder, at det er vedtægterne, der bestemmer, hvad der gælder i den pågældende forening. Derfor er det vigtigt, foreningen sikrer sig, at man har et sæt vedtægter, der både er klare, og som samtidig tager højde for potentielle problemer og konflikter i foreningen.

Medlemmerne har pligt til at følge foreningens vedtægter samt de lovlige beslutninger, der bliver truffet på ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger.

FONDE OG FORENINGER

I Danmark etablerer man ofte en fond i tilknytning til foreningen. Fonden bidrager til finansiering af foreningens aktiviteter med midler fra erhvervsdrift, investeringer og donationer.
Med oprettelsen af en fond skaber man klar adskillelse mellem foreningens erhvervsmæssige aktiviteter i fondene og foreningens kulturelle, idrætsmæssige eller andre aktiviteter.

LEGAL GROUP DENMARK
Beskyttelse af personlige oplysninger

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælper vores team til at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.

Du kan justere alle dine cookieindstillinger ved at navigere i fanerne på venstre side.